Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål
Ressource
Hvis man har brug for at benytte en maskine, et lokale el. lign. (ressourcen) for at kunne gennemføre en aftale og man kun har et begrænset antal til rådighed af ressourcen, så kan ressource modulet opsættes til at styre, at der kun kan oprettes aftaler, hvis der er en ledig ressource.
Denne artikel tager udgangspunkt i et eksempel med en frisørsalon, hvor 3 frisører skal deles om 2 hårvaskestationer således, at når der er booket en aftale til hårvask hos 2 af frisørerne på et givet tidspunkt - så må det ikke være muligt at booke tid til hårvask hos den 3. frisør på samme tidspunkt, da der ikke er nogen hårvaskestationer ledige.
Dette er dog kun et eksempel til vejledningens brug, modulet kan naturligvis bruges til alle de ressourcetyper, der skal kunne begrænses på den måde, modulet understøtter.
Opsætning
Først skal modulet aktiveres under "Indstillinger -> Udvidelser -> Moduler":
Derefter oprettes den eller de ressourctyper, der er nødvendige for aftalerne. Dette gøres ved klik på "+ Opret ressourcetype" knappen øverst til højre.
Ved oprettelse af ressourcetypen angiver man hvilken type, der er tale om i "Navn" samt hvor mange man har af ressourcen i "Antal".
Endvidere skal man vælge, hvilke services, der kræver, at der er en ledig ressource af ressourcetypen, for at en aftale kan oprettes.
Denne frisørsalon har 2 hårvaskestationer. Som det ses, er ressourcen påkrævet for "Hårvask", men ikke for "Dameklip" eller "Herreklip". Det betyder, at en aftale til "Hårvask" vil kræve, at en af de 2 hårvaskestationer er ledig, hvilket ikke er nødvendigt for en aftale til "Dameklip" eller "Herreklip":
Når ressourcen er oprettet, vil oversigten på modulet se således ud:
Bemærk: Ressourcerne får automatisk tildelt et navn med et fortløbende nummer, når de oprettes. Dvs. hvis man opretter 2 hårvaskestationer, så vil de hedde "Hårvaskestation #1" og "Hårvaskestation #2".
Hvis man har behov for at kunne identificere de 2 hårvaskestationer ud fra noget andet end et nummer, så har man har mulighed for at omdøbe de enkelte ressourcer af ressourcetypen.
Dette gøres ved at klikke på rækken med den enkelte ressource og derefter ændre navnet:
Hvis de 2 ressourcer fx hedder "Bagerst i salonen" og "Ud mod gaden", vil salonens frisører så vil vide, hvilke stationer, der er tale om uden at skulle huske på, hvilken, der er #1 og hvilken der er #2.
Anvendelse
Efter opsætning af modulet vil man skulle vælge en ledig ressource til en aftale, hvis kunden skal have tid til hårvask:
På bookingsiden vil det ligeledes betyde, at det ikke er muligt for kunderne at booke tid til hårvask, hvis ikke der er en af de 2 hårvaskestationer, der er ledige.